Prismatch!
Hurtig levering

30 dages returret

Fri fragt på ordrer over 399 kr.

CSR

Vi tror på, at alle har værdi, og under de rette vilkår kan lykkes til gavn for sig selv og andre. Derfor går vi langt for at hjælpe mennesker, der har svært ved at passe ind på det ordinære arbejdsmarked.

Foruden fuldtidsansatte består en stor del af medarbejderstaben i Kalundborg Skov Park Have af fleksjobbere og førtidspensionister, der gennem deres personlige udvikling skaber fremragende resultater for sig selv og virksomheden. Via kurser og intern uddannelse fremmer vi den enkeltes kompetencer og funktionsniveau. Eksempelvis varetager ingen medarbejdere samme jobfunktion gennem hele deres ansættelse, ligesom deres arbejdstid stiger gennem ansættelsesperioden. Enkelte medarbejdere har sågar udviklet sig i en grad, at de kan bryde med fleksjobordningen og blive ansat i virksomheden på ordinære vilkår.

Udover personlige sejre giver vores socialøkonomiske tilgang et fantastisk hold af dedikerede medarbejdere, der gennem deres rejse ikke blot udvikler sig selv, men også virksomheden. Den socialøkonomiske symbiose er så at sige blevet en styrke for virksomheden og vores omstillingsparathed i et evigt foranderligt marked.

Modtager af jobcenter Kalundborgs CSR-pris

I forbindelse med rekruttering har vi i lang tid haft et tæt samarbejde med Jobcenter Kalundborg. På baggrund af vores indsats for fleksjobbere og førtidspensionister modtog vi i 2021 Jobcenter Kalundborgs CSR-pris, som gives til lokale virksomheder, der tager socialt ansvar og hjælper mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

I dag består størstedelen af vores ansatte af mennesker, der af den ene eller anden årsag ikke kan passe et ordinært fuldtidsarbejde. Hos Kalundborg Skov Park Have er vi både fleksjobbere og førtidspensionister, og vi er et fungerende eksempel på, at alle kan bidrage til lokalsamfundet, hvis de ønsker det.

Godkendt som registreret del af den socialøkonomiske indsats

I forlængelse af vores sociale indsats er vi i 2023 blevet godkendt som en registreret del af den socialøkonomiske symbiose i Kalundborg med tilladelse til at benytte deres varemærke. Vi er med andre ord en officiel del af lokalsamfundets socialøkonomiske miljø, der arbejder for et mere rummeligt arbejdsmarked.

Bæredygtighed og Genbrug i fokus

Hos Kalundborg Skov Park Have forsøger vi at mindske vores miljøbelastning så meget som muligt. Når vi modtager varer fra producenterne, leveres de i forvejen i emballage, og derfor ser vi ingen grund til at købe yderligere emballage. Vi genbruger med andre ord den emballage, produkterne leveres i, og på den måde bidrager vi til at holde produktionen af emballage på et minimum.

Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Billede
  • Rating
  • Pris
  • Tilgængelighed
  • Tilføj til kurv
  • Beskrivelse
  • Indhold
  • Vægt
  • Størrelse
  • Yderligere information
Click outside to hide the comparison bar
Sammenlign