Fri fragt!

Prismatch!

30 dages returret

Hurtig levering

Haven i november

Selvom den mørke tid i højere grad indbyder til indendørsaktiviteter, er der stadig masser at gøre for dem der elsker at bruge tid i haven. Udnyt efterårets nedfaldne blade som frostværn på stauder eller som kompost i bedene. Forebyg svampeangreb på havens frugttræer ved at fjerne "mumier", og forbered jorden i køkkenhaven på næste sæson. Endeligt er novembers fugtige vejr ideelt til udplantning af barrodsplanter, hvilket er godt for dig der skal anlægge ny hæk.

Sammenlignet med forårs- og sommermånederne er det begrænset hvor meget havearbejde, der er i årets sidste måneder. For mange virker det måske også mere fristende at tilbringe den kolde tid inden døre med en god bog og et slumretæppe. Ikke desto mindre er der fortsat ting at tage sig til, for haveentusiasten der holder af at tilbringe fritiden med havearbejdet.

Plant barrodede planter

Efteråret og vinteren er et ideelt tidspunkt at få barrodsplanterne i jorden på. Barrodede planter er roser, buske og hækplanter uden klump eller potte. Uden klumpen er planternes rodnet mere følsomt overfor udtørring. Derfor egner novembers vejr sig glimrende til plantning af den type planter, idet jorden er mere fugtig på denne tid end i sommerhalvåret. Efter plantning vil rodnettet etablere sig, så planten kan blive klar til forårets kraftige vækst og blomstring. Barrodsplanter er gerne billigere, end planter i potte, så skal du anlægge en ny hæk, vil det være oplagt at gøre det nu.

Brug de visne blade som bunddække og kompost

Blade er der nok af på denne tid. Men hvor de tidligere på året hang og prydede træer og buske, ligger de nu og flyder i indkørsler eller på græsplæner og får matriklen til at se sjusket ud, hvis man ikke er over dem hele tiden. Ikke desto mindre ligger der nogle forcer gemt i det visne løv, der kan komme haveejeren til nytte, hvis man bruger dem korrekt.
Mange af havens stauder og prydplanter har svært ved at tåle vinterens hårde frost. Lægger du et lag løse blade omkring planterne, evt. toppet med grangrene så bladene bliver liggende, tåler stauderne bedre de kolde måneder. Med en løvblæser får du hurtigt styr på det nedfaldne løv og samlet det i en bunke, så det er let at skaffe af vejen. Ønsker du derimod at få bladene af vejen med det samme, er en løvsuger den perfekte hjælp til opgaven, idet bladene ender direkte i den medfølgende opsamlingspose.

Derudover kan de visne blade forsyne haven med en masse vækstfremmende næringsstoffer, hvis du omdanner dem til kompost. Med en kompostkværn får du hurtigt finddelt haveaffald som grene, kviste og blade, så det bliver nemt at omsætte på kompostbunken. Til løvsugere som SH 56 og SH 86 C-E kan du tilkøbe en kompostkniv, der findeler bladene, inden de lander i opsamlingsposen. Derved fylder bladene mindre i posen, samtidig med at du kan bruge dem som kompost direkte under hække og buske.

Skaf frugtmumierne af vejen

Det fugtige efterår er guf for svampe. På frugttræer som æbler og blommer er det særligt svampen gul monilla, der trives i novembers kolde og futige vejr. Svampen inficerer frugterne og forvandler de ellers så flotte saftige frugter til indtørrede skabninger – såkaldte mumier. Eftersom høsten er i hus, tager du formentlig ikke notits af frugtmumierne, men svampen er fuld af svampesporer, der snildt kan overvintre til næste sæson. Derfor er det om at få ryddet alle syge frugter af vejen, så de ikke overfører sygdommen til næste års høst. Har dine æbler fået skurv, er det ligeledes en god idé at fjerne alle de visne blade fra jorden, da sygdommen overvintrer her.

Forbered køkkenhaven på næste sæson

Endeligt må vi ikke glemme, at du allerede nu kan begynde at forberede næste sæson i køkkenhaven. Ikke bare i forhold til, hvilke afgrøder du ønsker at dyrke, og hvordan haven skal udformes, men også at kultivere jorden, så den kan være klar, når sæsonen starter i foråret. Når man kultiverer jorden, bliver det døde plantemateriale fra jordoverfladen vendt ned i jorden, hvor det formulder og gør jorden let og næringsrig. Har du en mindre køkkenhave kan du fint klare kultiveringen med en spade. Til de større haver vil vi anbefale, at du bruger en havefræser.

Andre artikler

Haven i juni

Endelig er det blevet sommer, og mange aktiviteter er rykket udendørs, til stor glæde for enhver haveejer. Sikr de bedste vækstbetingeler for planterne med rigeligt vand, og giv plænen den sidste finish med græstrimmeren. Vent gerne med hækkeklipningen til hækken er afblomstret og småfuglene har fået første kuld på vingerne. Tag en tur med fejemaskinen eller højtryksrenseren på terrassen og få bugt med det genstridige ukrudt mellem fliserne.

Læs mere »

Haven i september

Selvom vi ifølge kalenderen tager hul på efteråret, er havesæsonen langt fra slut endnu. Mange buske og træer kan med fordel blive plantet nu, ligesom september er en ideel måned at anlægge græs i. Klip hækken en sidste gang inden nattefrosten sætter ind og nyd årets æblehøst.

Læs mere »

Haven i marts

Kalenderens første forårsmåned byder på masser af gøremål i haven. Giv drivhuset en ordentlig tur med højtryksrenseren, og forbered jorden i køkkenhaven med en kultivator. I blomsterbedet er det ved at være tid til beskæring af roserne, mens græsplænen vil nyde godt af en forårskur.

Læs mere »

Nye åbningstider pr. 1/5 2023

Det har længe været et ønske fra mange af vores kunder, at vi åbner forretningen tidligere end kl. 10:00. Pr. 1/5 ændrer vi derfor vores åbningstider så de ser ud som følgende:

Læs mere »
Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Billede
  • Rating
  • Pris
  • Tilgængelighed
  • Tilføj til kurv
  • Beskrivelse
  • Indhold
  • Vægt
  • Størrelse
  • Yderligere information
Click outside to hide the comparison bar
Sammenlign