Prismatch!
Hurtig levering

30 dages returret

Fri fragt på ordrer over 599 kr.

Usikre tider sætter forsygningskæder under pres

Først var der en coronakrise, midt under coronakrisen kom en blokering af Suezkanalen og nu har vi en krig i Ukraine. Én ulykke kommer sjældent alene og alle tre katastrofer har medført forsinkelser i div. produktionsled i hele verden.

Den voldsomme komponentmangel samtlige af verdens fabrikker lider under, betyder kort sagt at det er blevet sværere at få produceret og leveret varer. Kombineret med en større efterspørgsel er situationen blot blevet mere usikker, og leveringsdatoer er desværre gået hen og blevet “en by i Rusland”. Alt for mange af vores produkter er derfor kun tilgængelige “på restordre”.

Selvom coronakrisen er ved at være fortid herhjemme, er den desværre stadig aktuel i mange af de lande, hvor blandt andet de elektroniske komponenter til STIHL og Husqvarnas maskiner bliver produceret. Ledningsnet, afbryder, koplingsudstyr, gummidele er blandt de mange komponenter, der fortsat er ramt af coronakrisen.

Ruslands invasion af Ukraine har medført helt nye forsygningsvanskeligheder. Nu er det særligt tændrør, der ikke er til at fremskaffe, og det forsinker produktionsleddene yderligere. Hvor længe manglen på komponenter varer er ligeså usikkert som udfaldet af krigen, og situationen ændrer sig dagligt.

Både Husqvarna og STIHL har investeret i udvidelse af af deres produktionsfaciliteter, men når forsyningssituationen ændrer sig dagligt, er det begænset, hvor meget de kan planlægge sig ud af. Derfor kan vi desværre ikke komme med estimerede leveringstider for de varer, vi har i restordre hos producenterne.

Ét tiltag giver dog håb forude…

Allerede i begyndelsen af coronapandemien stod det klart, at coronakrisen ville give store forsyningsvanskeligheder i fremtiden. I Kalundborg Skov Park Have påbegyndte vi derfor et større logistisk arbejde, der mundede ud i et nyt og betydeligt større lager. Lageret, der stod klart i januar, giver os mulighed for at købe store partier hjem (når dette er muligt), så lagerbeholdningen får sværere ved at gå i minus.

Selvom en del specifikke produkter stadig er i restordre, har vi dog samlet set flere maskiner på lager, end nogensinde før. Forelsker du dig derfor i et produkt som er i restordre, kan vi næsten altid finde et alternativ, der kan løse de samme opgaver for dig.

Andre artikler

Automower NERA – Ny æra i robotternes verden

Som verdens førende producent af robotplæneklippere cementerer Husqvarna deres position på markedet med deres nye robotserie – Automower NERA. Sammen med den innovative EPOS-teknologi kan de nye modeller navigere uden afgrænsningskabel og klippe plænen systematisk, som var det en fodboldbane. Med Wi-Fi i alle modellerne har du via din telefon altid fuld kontrol over plæneplejen, der nu bliver nemmere og mere intelligent end nogensinde.

Læs mere »

Haven i december

Med få gøremål i haven og julen rundt om hjørnet gælder det om at benytte de korte dage til at skrue op for hyggen. Dekorer haven med smukke julelys og skab liv i haven ved at tiltrække fouragerende småfugle. Beskyt dine frostsarte stauder med halm og gran, og sørg for, at du er klar til vinterens sne.

Læs mere »

Haven i november

Selvom den mørke tid i højere grad indbyder til indendørsaktiviteter, er der stadig masser at gøre for dem der elsker at bruge tid i haven. Udnyt efterårets nedfaldne blade som frostværn på stauder eller som kompost i bedene. Forebyg svampeangreb på havens frugttræer ved at fjerne “mumier”, og forbered jorden i køkkenhaven på næste sæson. Endeligt er novembers fugtige vejr ideelt til udplantning af barrodsplanter, hvilket er godt for dig der skal anlægge ny hæk.

Læs mere »
Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Billede
  • Rating
  • Pris
  • Tilgængelighed
  • Tilføj til kurv
  • Beskrivelse
  • Indhold
  • Vægt
  • Størrelse
  • Yderligere information
Click outside to hide the comparison bar
Sammenlign

Kan du ikke finde nogle tilbud?

Vi bestræber vi os på at have markedets laveste priser – året rundt! Derfor finder du ingen tidsbegrænsede tilbud på siden.

Skulle du finde en vare billigere i en anden dansk webshop, matcher vi naturligvis prisen. Se mere under vores prismatchbetingelser.